Importører tilretter priser

Flere firhjulstrækkere stiger ikke så meget i pris som frygtet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mit­su­bis­hi Out­lan­der får et salgs­mæs­sigt skub.

Det så sort ud for firhjulstrækkerne, som fra den ene dag til den anden steg betragteligt, da afgiften blev øget fra 30 procent til 50 procent. Alene for Danmarks mest populære firhjulstrækker, Suzuki Grand Vitara, betød det, at priserne ville stige 30.000-36.000 kroner på gule plader. Men nu ser det ud til, at importørerne selv sørger for at afbøde de værste prisstigninger. Suzuki og Mitsubishi er de første til at melde ud, at de reducerer priserne, så bilerne kun stiger omtrent halv så meget som først antaget. Suzuki har valgt at neutralisere en stor del af afgiftsstigningen på de biler, der er i landet eller er på vej hertil. Priserne i Grand Vitara Van programmet løftes derfor kun med 10.000-14.000 kroner. Det sker på de 1300 Grand Vitara, som importøren har på lager. Også to Mitsubishi modeller er reduceret i pris. Billigste Outlander Van 2.0 diesel sættes ned med godt 18.000 kroner. Den nye Outlander 2.0 DI-D diesel Van, som efter de nye afgifter skulle koste 238.154 kroner uden moms, sættes med det samme ned til kr. 219.995 kroner. Hos Toyota, der også har solgt mange firhjulstrækkere, er meldingen indtil videre, at man ser tiden an. Det gør man også hos Citroën, hvor man simpelthen har valgt at undlade at introducere firhjulstrækkeren, C-Crosser, indtil man er klar over, hvordan markedet for de terrængående modeller retter sig til. Til gengæld vil man snarest kunne købe Peugeot 4007, som er fætter til C-Crosser og Mitsubishi Outlander, i øvrigt.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk