Litteratur

Impotent skyggetilværelse

Morten Nis Klenø debuterer med gysernoveller i ¿Rustvogn¿. FOTO: BENTE PODER

Morten Nis Klenø debuterer med gysernoveller i ¿Rustvogn¿. FOTO: BENTE PODER

BØGER Morten Nis Klenø: ¿Rustvogn ¿ Seks morbide fortællinger¿ # # ¤ ¤ ¤ ¤ Klenø debuterer med sin novellesamling på forlaget Books on Demand, hvor man som forfatter for egne midler kan få trykt sin litteratur. Det er blevet til en rigtig fin bog med hensyn til omslag, papirblok og opsætning. Dermed har jeg også allerede antydet, at jeg ikke er ubetinget begejstret for Klenøs noveller ¿ eller fortællinger, som han selv kategoriserer dem. Først er der en række rent formelle fejl at tage stilling til. Der er sammenblanding af tider, præpositionsfejl og almindelige sproglige fejl, som når forfatteren fire-fem gang i løbet af fortællingerne benytter ej, hvor der retteligt skulle stå ikke: ¿Et køkken, der ej havde set en vaskeklud.¿, hvor jeg altså ville have skrevet ikke og i stedet brugt en karklud. Dernæst er der karaktertegningerne: de står ikke skarpt nok, det er én ting, men flere forskellige personer bruger de samme beskrivende ord om de samme ting, og når det brugte ord (¿snadrer¿) er forholdsvist specielt, virker det utroværdigt. Endelig tror heller ikke Klenø nok på sine læseres evne til at læse indad; når jeg skriver heller ikke er det fordi, jeg oplever det som en begynderfejl, der hænger sammen med, at man endnu ikke helt behersker sit stof. Fortællingerne betegner forfatteren selv som morbide, hvilket pirrede denne læser af de sære fortællingers mestre, Edgar Allan Poe og H.P. Lovecraft, hvoraf i hvert fald førstnævnte har haft en massiv påvirkning på Klenø. Men Klenø har ikke kunnet gøre stoffet til sit eget, hvorfor han kommer til at leve en uforløst skyggetilværelse som forfatter af denne samling. Når ¿Rustvogn¿ alligevel får to stjerner, og ikke kun én, er det fordi, der glimtvis synes at være spor, der med hårdt arbejde kan føre forfatteren fra det ligegyldige og ind i en evt. fremtidig udgivelse. Indtil da må jeg anbefale andre læsere at gå til hans litterære fædre. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: { Morten Nis Klenø: ¿Rustvogn ¿ Seks morbide fortællinger¿. 147 sider. Privattryk / Books on Demand.