Ind i drivhusets våde verden

Vores børn og børnebørn vil opleve et eksotisk Danmark med palmer, tørke og over-svømmelser

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Michael Rothenborg er til daglig miljøjournalist på Politiken.Foto: Peter Hove Olesen

Vi ved det godt. De menneskeskabte klimaforandringer er nu begyndt at ændre Jordens klima. Også det danske. Men hvordan bliver det egentlig at leve i Danmark ved udgangen af dette århundrede? Det spørgsmål får vi nu svar på i den nye bog “Tordenregn” skrevet af Michael Rothenborg, der er miljøjournalist på Politiken og allerede har flere bogudgivelser bag sig. Set i forhold til de ændringer, der formentlig vil ske i de fleste andre lande, er vi heldige. Som forskningsprofessor Jørgen Olesen siger i bogen, vil vi få det som blommen i et æg. Men det er vel at mærke et noget omtumlet og forslået æg. Vi vil få mere ekstremt vejr. Flere langvarige tørkeperioder om sommeren, flere skybrud og flere orkaner. Når vi får mere vand fra oven i form af øget nedbør og samtidig også får mere vand fra siden, når havet stiger, vil grundvandet også stige. Vi vil derfor også få mere vand nedefra. Fremtidens danskere skal derfor leve med en meget større risiko for oversvømmelser. I byerne vil mange flere opleve vand i kældrene. Mere alvorligt er det for de mange, der bor langs med kysterne, hvor risikoen for alvorlige stormfloder også vil blive markant større end i dag. Intet er som bekendt skidt, uden at det er godt for noget. Selv om vi får mere ekstremt vejr i fremtiden, vil vi de fleste dage kunne nyde fremtidens vejr med lange solrige somre. Vi vil få et klima som i Sydfrankrig. Der vil ganske vist være flere ældre, der dør af hedeslag, men vi kan dyrke vin og få mere strandvejr. Om 100 år vil Palmestranden i Frederikshavn ikke være eksotisk, for til den tid kan vi forvente, at de sydeuropæiske dværgpalmer er blevet vildtvoksende langs de danske strande. Men desværre vil mange af vores strande slet ikke indbyde til at bade og dase i det varme vejr. Med mere regn om vinteren og højere sommertemperaturer i havet vil vi få mere iltsvind i vore farvande, og dermed vil stinkende strande, der er præget af iltsvind og bundvendinger, blive mere almindelige. Havets fisk og bunddyr står over for en barsk fremtid - hvis der altså til den tid stadig er lige så mange bunddyr og fisk i havet som i dag, for når mennesket udleder stadig mere CO2 til atmosfæren, vil verdenshavene også optage mere CO2, og dermed kan havene i fremtiden blive som en fortyndet syre og dermed så sure, at en lang række fisk og andre af havets dyr ikke mere kan leve i havet. Hvis ikke vore farvande skal lide kvælningsdøden af iltsvind ved udgangen af dette århundrede, vil det blive nødvendigt at udlægge mere natur langs med vores vandløb, men det kan blive svært at gennemføre. Når de grønne organisationer i dag drømmer om et fremtidens Danmark med flere og større sammenhængende naturområder, er det en drøm, som er baseret på fortiden. Danmark er i dag det land i verden, der har den største andel af vores areal under plov. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi enorme naturområder i de sidste 150 år er blevet dyrket op og gjort til agerland. En så stor udvidelse af det dyrkede land har i sagens natur ført til, at naturen er blevet trængt tilsvarende tilbage. Men naturelskernes drøm om mere natur vil næppe blive en realitet. I fremtiden vil der blive meget mere knaphed på fødevarer end i dag, for som følge af den store befolkningstilvækst i ulandene vokser Jordens befolkning stadig eksplosivt, og de mange ekstra munde ved udgangen af dette århundrede kræver mad. Samtidig vil klimaændringerne på globalt plan ødelægge en stor del af de bedste landbrugsarealer, vi har i dag. Enten fordi de bliver oversvømmede eller ødelagt af indtrængende saltvand, sådan som man vil opleve det i mange frugtbare deltaområder i Asien, eller fordi klimaet bliver mere tørt. Det vil bl.a. ske mange steder i Sydeuropa, hvor meget af nutidens agerland i de næste 100 år stille og roligt vil forvandles til ørken. I Danmark og andre dele af Jorden, hvor klimaet stadig er gunstigt for landbrug, skal der derfor i fremtiden fremstilles meget mere mad end i dag. Både her til lands og i de fleste andre lande kan vi forvente et endnu mere intensivt landbrug i fremtiden. Det vil sætte naturen under et hidtil uset pres. Hvis naturen havde plads nok, ville den ret nemt kunne tilpasse sig de kommende klimaændringer, for så kunne de fleste arter blot vandre mod nord, efterhånden som klimaet ændrer sig. Men allerede i dag er naturen blevet reduceret til små isolerede områder, der ligger som øer i et opdyrket ocean, og derfor kan de truede arter ikke sprede sig til nye leveområder, når de må opgive de gamle. Tilmed vil naturområderne som følge af befolkningstilvæksten fremover blive mindre og dermed endnu mere isolerede. Mange dyre-og plantearter vil derfor ikke have mulighed for at tilpasse sig det ændrede klima, men slet og ret dø ud. Ikke bare i Danmark, men overalt på Jorden. Michael Rothenborg fremlægger vores dystre fremtid med et væld af detaljer. “Tordenregn” er blevet til efter en lang række interview med nogle af Danmarks førende klimaforskere og eksperter. Det er en bog, der er god at blive klog af, og da Michael Rothenborg tilmed skriver i et letlæselig sprog, bør hans budskab komme ud til mange. Jo flere der bliver bevidste om konsekvenserne af klimaændringerne, jo større er muligheden nemlig for, at det kan lykkes os at afværge dem. Hvis man skal kritisere noget i denne fremragende bog, er det netop, at Michael Rothenborg ikke gør det tilstrækkeligt klart for læseren, at vi stadig har et valg. Hvis det lykkes os på globalt plan at opfylde EU’s mål om at nedsætte udslippet af C02 med mellem 60 og 80 procent i 2050, vil klimaændringerne ikke blive større, end at vi snildt kan håndtere dem. Det er derfor, at det kommende klimatopmøde i København er så vigtigt. “Tordenregn - Danmarks fremtid i en varmere verden” Af Michael Rothenborg. 288 sider, 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.