Tyverier

Indbrud i Mazdaer

FREDERIKSHAVN:To Mazdaer, en 323 og en 626, har fået stjålet deres bilradioer. Den ene holdt parkeret på Enghavevej og mellem lørdag aften, og mandag morgen har tyvene brudt venstre fordør op med en skruetrækker. Derefter har de stjålet en SONY-radio med cd-afspiller og to højttalere. Der mangler også en flekssav og en batteridrevet boremaskine. Mazda 626 holdt på Toldbodvej, og i den er indbruddet sket mellem søndag klokken 21.00 og mandag klokken 8.00. Tyvene har presset ruden i fordøren ned, og har så åbnet døren. Herfra er stjålet en autoradio af ukendt mærke.