Tyverier

Indbrud i værtshus

Fra mandag aften klokken 20 til tirsdag nat klokken 02.40 blev der begået indbrud i Bounty i Lønstrup.

Indbrudstyven er kommet ind ved at brække en dør op. To spillemaskiner blev brudt op, og et ukendt beløb i mønter er stjålet. Tillige er der stjålet fem kartoner cigaretter.