Tyverier

Indbrud i villa på Ulvmosevej

} En villa på Ulvmosevej i Lendum fik fredag besøg af en eller flere ubudne gæster. Et vindue er brudt op i tidsrummet mellem fredag formiddag klokken 10.00 og frem til natten til lørdag klokken 02.00. Ved indbruddet er der stjålet et spejlreflekskamera, en computer og en CD-afspiller. STENHØJ Biltyv fanget på Rålundvej } Natten mellem fredag og lørdag lykkedes det ordensmagten at slå kloen i en biltyv på Rålundvej ved Stenhøj. Klokken 02.47 fik en patruljevogn øje på tre mænd, der stod og baksede ved to biler. Den ene af bilerne var kørt fast på en mark, og da de tre opdagede politiet tog de flugten. To af biltyvene slap væk, mens den sidste blev fanget af betjentene, og han blev derfor taget med til Hjørring Politistation. Her skal afhøringer forsøge at kaste lys over identiteten på de to medgerningsmænd. Den anholdte er en 20-årig mand fra Frederikshavn, som i forvejen er kendt af politiet.