Tyverier

Indbrud i villa

Tyv på spil i Handest og Døstrup

Ved at opbryde et vindue har en indbrudstyv skaffet sig adgang til en villa på Skolebakken i Handest. Der er stjålet et 32 tommers Samsung tv med fladskærm. Tyven har også stjålet to træelefanter. De har en højde på henholdsvis 55 og 35 centimeter. Den samlede værdi af de stjålne genstande er opgjort til 14.500 kr., oplyser Nordjyllands Politi i Hobro. En tyv har også været i aktion i Døstrup. Her er der forsøgt indbrud i en villa i Baneskoven. Det er dog ikke lykkedes tyven at komme ind i huset.