Tyverier

Indbrud i villaer

BRØNDERSLEV:Natten til lørdag blev der begået tre indbrud i villaer i Fini Henriques Kvarter i Brønderslev. Der blev bl.a. stjålet dankort, mobiltelefoner, tegnebøger, øl og frysevarer i villaerne, og indbrudsrunden sluttede med, at en Golf, der holdt parkeret i området, også blev stjålet. Bilen blev hurtigt fundet i Hobro, hvor føreren var kørt galt. Han er en gammel kending og er bl.a. fradømt retten til at køre bil flere gange. Han blev anholdt af Hobro Politi. Manden bor i Hjørring og har kriminelle forhold bag sig flere steder i Vendsyssel.