Tyverier

Indbrud mens ældre dame sov

Selv betjentene i Brønderslev er rystede over den frækhed, indbrudstyve har lagt for dagen, efter en henvendelse fra en ældre dame i Brønderslev

Natten til tirsdag brød en tyv nemlig ind hos den ældre dame, efter hun var gået i seng omkring midnat. Tyven smadrede et vindue, gik ind og tog hendes fjernsyn og gik igen. Umiddelbart er intet andet taget fra huset, men den ældre dame er meget dårlig tilpas efter episoden, fortæller Thomas Hansen fra Brønderslev Politi, der mener, at indbruddet er meget groft - noget lignende er ikke set før og sker nok heller ikke igen, beroliger han. - Vi bliver alle sammen ældre på et tidspunkt, det burde man tænke på, siger Thomas Hansen i håbet om, at tyven vil fortryde sin handling.