Tyverier

Indbrud og vold i weekenden

{ ØSTER BRØNDERSLEV: Der var i weekenden indbrud i børnehaven Myretuen på Hvilshøjsvej. Det lykkedes gerningsmændene at brække et køkkenvindue op, og byttet var ikke helt diskret. De stak af med et tre meter langt bord i massivt egetræ med to tilhørende stole. { DRONNINGLUND: En splinterny hestetrailer blev stjålet i Randers natten til mandag. Tyven måtte dog efterlade sin nyerhvervelse, da han kørte fast på Bolleskovvej i Dronninglund. { ASAA: En 47-årig mand fik pludselig ondt i hovedet klokken 01.00 natten til søndag. Da han besøgte værtshuset Musen i Asaa nikkede en af de andre gæster ham en skalle. Politiet efterforsker sagen og har endnu ikke anholdt nogen. BRØNDERSLEV: Natten til tirsdag blev døren sparket ind til en lejlighed på Thorvaldsensvej i Brønderslev. Her er stjålet fjernsyn, fladskærm, dvd-afspiller, dvd-optager, PlayStation med mere.