Indbrud på stribe

Tyverier 16. september 2002 08:00

Politiet havde travlt i Skagen natten mellem fredag og lørdag. I timerne mellem klokken tre og halv fem indløb der anmeldelse om ikke færre end fire indbrud. Ingen af stederne har det endnu kunnet konstateres, om der er stjålet noget. Det første sted, det gik ud over, var Produktionsskolen på Skarpæsvej 80. Næste gang, det var galt, var det på Brovandeskolen. Klokken fire havde Træmadsen på Kattegatvej besøg, og endelig, cirka et kvarter senere, var der indbrud på Skagen Kasse- og Plastfabrik på Østersøvej.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...