Indbrud truer indsats for udsatte unge

Forsikringen dækker ikke tabet efter et indbrud, og udsatte unge er i fare for at miste arbejdet på "Oliefeltet", der er lukket indtil videre. Se tv-indslag fra 24Nordjyske.

Lars Vedsted
De bruger stort set hver eneste eftermiddag på at køre motocross, men nu er de tre største motocrossbiler ude af drift. De to stjålne er vendt tilbage, men kan ikke køre, og den tredje er fortsat pist væk, og uden dem heller ingen mekanikere i form a
Tyverier 28. september 2011 23:54

Op mod 30 udsatte unge mellem 14 og 20 år med hang til knallert-ræs skal måske vinke farvel til deres konstruktive fritidsbeskæftigelse. De vedligeholder og reparerer motocross-cars for børn på såkaldte "Oliefeltet" med Fritidscentret Fri-Stedet som tovholder, men et indbrud sidste lørdag kan sætte en stopper for initiativet. Se indslag fra 24Nordjyske her Ved 23-tiden lørdag 24. september brød endnu ukendte gerningsmænd ind på "Oliefeltet" på Kollegievej i grønlandskvarteret, stjal de tre største og mest kostbare motocross-cars og udøvede hærværk. - De var stedkendte, ingen tvivl om det. Det lykkedes dem eksempelvis at slippe uden om tyverialarmen, og de vidste nøjagtigt, hvor bilerne var låst inde, konstaterer leder af Fritidscentret Fri-Stedet, Jens Larsen. Hærværk og tyveri To af de stjålne, gule motocrosscars dukkede senere op - den ene på Ledavej lige i nærheden, den anden i Gug, men ingen af dem er i stand til at køre, og samlet løber regningen i følge Jens Larsen op i mellem 30 og 50.000 kroner. - Forsikringen dækker intet under 100.000 kroner som det er kutyme inden for socialområdet, og der er ingen penge at trække ud af projektet, som vi sagde ja til at styre uden for rammerne af fristedet, konstaterer Jens Larsen. - Derfor har vi lukket "Oliefeltet" indtil videre. For uden de tre største motocrosscars, uden penge til at sætte i stand for, og ingen umiddelbar udsigt til at få tilført midler giver det umiddelbart ingen mening at fortsætte her og nu. To dage før indbruddet gæstede en håndfuld unge mellem 16 og 18 år fra et nabo-distrikt succesrige "Oliefeltet". Angiveligt for at lade sig inspirere til et lignende projekt. - De virkede mere end almindeligt interesserede i elektriske installationer og sådanne ting, men om de har noget med sagen at gøre ved vi ikke, fremhæver Jens Larsen. - Vi har naturligvis taget en alvorssnak med vore 30 unge på "Oliefeltet", og de kommenterer typisk. - Man skider da ikke i egen rede. Jens Larsen appellerer nu til borgerne om være på udkig efter den tredje, gule motocrosscar, og til eventuelle med dårlig samvittighed til at levere den tilbage straks. "Oliefeltets" skæbne bliver formentlig afgjort torsdag 29. september.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...