Tyverier

Indbruds-boom skal for minister

Justitsminister skal forklare konstruktionen i Nordjyllands Politi

Der er noget helt galt, når antallet af indbrud eksploderer i Vesthimmerland, samtidig med at den lokale politistation i Løgstør er lukket. Det påpeger folketingsmedlem Ib Poulsen (DF), efter NORDJYSKE i går kunne fortælle om den lokale indbrudsudvikling. Eksempelvis er antallet af indbrud i sommerhuse steget med 550 procent. Ib Poulsen vil derfor nu gå til justitsminister Lars Barfoed (K) og forlange en forklaring. - Vi kan simpelthen ikke være tjent med det. Jeg vil derfor gå til justitsminister Lars Barfoed og bede ham gennemgå den nye konstruktion under Nordjyllands Politi, siger Ib Poulsen: - Vi skal have en forklaring på den voldsomme stigning i antallet af indbrud. Er ressourcerne blevet brugt helt forkert? Ib Poulsen tilføjer dog, at der var en klar gevinst i at sammenlægge lokalpolitistationerne i Løgstør og Hobro. Det skulle give mere fleksibilitet og bedre borgerbetjening. Men noget er altså ifølge ham gået galt. - Grundlæggende er jeg i mod decentralisering. Politiet kan komme for langt væk fra borgerne, så de bliver utrygge, siger han.