Tyverier

Indbruds-raid i Hirtshals

Som NORDJYSKE Stiftstidende kunne fortælle i tirsdag, så havde der natten mellem mandag og tirsdag været indbrud i SuperBrugsen i Hirtshals.

Nu har politiet fået endnu et par anmeldelser ind fra havnebyen, der kunne indikere, at samme person har været på spil andre steder. Natten til tirsdag har der således været forsøg på indbrud hos Marinekiosken på Sydvestkajen. Et vindue er blevet brækket op, men gerningsmanden har givet op, da en træplade blokerede for videre fremfærd. Endelig har der været indbrudsforsøg mod en frisørsalon på Svinget i Hirtshals - her har man forgæves forsøgt at brække en dør op.