Frederikshavn

Indbrudsbølge har ramt Frederikshavn

Indbrud i villaer i Ravnshøj, Frederikshavn og Østervrå

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Mens resten af Vendsyssel har været plaget af mange indbrud, så er Frederikshavn indtil weekenden sluppet for den kedelige tendens. Men fra fredag til søndag har der været otte indbrud i Frederikshavn, Ravnshøj og Østervrå.

- Det ligner den type indbrud vi har set tidligere, hvor tyve er på gennemrejse, og så kommer det ligesom i klumper i Bindslev, Sindal, Vrå, Vadum og så videre. Nu ser det ud til at turen er kommet til Frederikshavn, siger politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpoliti i Frederikshavn.

I Ravnshøj var der to indbrud på Hedehusvej mellem fredag klokken 18 og klokken tre natten til lørdag. Mens der det ene sted blev stjålet smykker, så ser det ikke ud til, at der blev stjålet noget ved det andet hus.

I Kilden i Frederikshavn var der fem indbrud mellem fredag og lørdag. Det gik ud over huse på Capellavej, Orionvej, Gemmavej og Nordstjernevej, hvor der blev stjålet værdier som elektronik, smykker og cigaretter.

Et lignende indbrud var der i weekenden på Blomstervænget i Østervrå, hvor der blev stjålet smykker og kontanter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst