Tyverier

Indbrudsforsøg på køreanlæg

LINDHOLM: Lørdag mellem kl. 15 og kl. 23.40 blev der begået indbrudsforsøg på Køreteknisk Anlæg på Lufthavnsvej. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at et vindue til køreanlæggets kontorbygning blev brudt op, men tyven eller tyvene nåede tilsyneladende slet ikke ind, og der var derfor heller ikke tegn på, at noget var stjålet. Årsagen kan være, at tyven eller tyvene på en eller anden måde blev forstyrret og tog flugten. tino