Tyverier

Indbrudstyv gik grundigt til værks

Stjal, rodede og knuste ruder.

Både køkken og soveværelse blev ifølge politiet gennemrodet, da en familie på Tolstrupvej ved Hjallerup havde indbrud i weekendens løb. Imellem lørdag kl. 17 og søndag ved middagstid havde en ukendt gerningsmand smadret en rude i hoveddøren og skaffet sig adgang til hjemmet, hvor der blev stjålet et kontantbeløb fra en pung. Det gik også ud over en garageport, der blev ødelagt, og udenfor, hvor en varebil holdt parkeret, blev både den forreste siderude og forruden i bilen knust.