Tyverier

Indbrudstyv hilste på beboere i hus

Himmerlands Politi efterlyser undvegen natteløber

Hov, hvad laver du her? Forbløffede beboere overrumplede kort før klokken 2 natten til tirsdag en formodet tyveknægt i aktion i et opbrudt udhus på Maltgørervej i Skørping. Forgæves forsøgte man at holde fast i manden, men han rev sig løs og spurtede væk fra gerningsstedet. Himmerlands Politi har kun et sparsomt signalement af den lyssky besøgende. Han er af dansk afstamning, cirka 175 meter høj og bar mørk dynejakke og mørke bukser. Selvsagt vil myndighederne gerne tale med den undvegne natteløber - også selv om han i det mindste ikke nåede at tage tyvekoster med sig.