Tyverier

Indbrudstyv overrasket af beboer

NØRRESUNDBY: En mand slap ikke videre heldigt fra et forsøg på at bryde ind i en villa på Kronprinsens Allé tirsdag aften. Manden gik kort før kl. 21 løs på et kældervindue med en skruetrækker - tilsyneladende i den tro, at der ikke var nogen hjemme. Det var en 25-årig mand imidlertid, og han undersøgte sagen, da det begyndte at pusle. Ved kældervinduet overraskede han tyven, som omgående tog flugten. Tyven beskrives som en dansk mand på cirka 30 år. Han er 180-185 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort vest, en grå træningstrøje samt sorte bukser. Han flygtede i retning mod Dronningens Tværgade. tino