Indbrudstyv taget hos McDonalds: Havde iført sig McD-tøj

Vægter slog en klo i en tyv, der havde stjålet tøj hos McDonalds og taget det på

Arkivfoto: Martin Damgård

Arkivfoto: Martin Damgård

AABYBRO:Det var et usædvanligt syn, der mødte en vægter, da han tidligt torsdag blev kaldt til McDonalds i Aabybro.

Alarmen lød klokken 4.18. Vægteren var hurtigt fremme ved restauranten på Nordstjernevej, hvor en indbrudstyv var kommet ind ved at knuse en rude.

Ifølge døgnrapporten fra Nordjyllands Politi blev indbrudstyven bedt om at komme ud af restauranten og sætte sig på jorden. Det gjorde han uden videre, men det var nu ikke det usædvanlige ved situationen.

Det var til gengæld det faktum, at tyven var iført McDonalds-tøj, som han altså havde stjålet fra personalet.

Indbrudstyven afleverede tøjet til vægteren og er nu sigtet for indbrud. Historien melder ikke noget om, hvad der fik ham til at tage McD-tøj på. Der er tale om en 23-årig mand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.