Indbrudstyv taget på fersk gerning

Brød ind i lager i Frederikshavn

Foto: Michael Koch

Foto: Michael Koch

FREDERIKSHAVN:En 42-årig mand fra Frederikshavn blev natten til onsdag anholdt og sigtet for indbrud på et varelager på Læsøgade i Frederikshavn.

Et vidne ringede til politiet klokken 03.17 og fortalte, at der blev begået indbrud i lageret, der ifølge vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi indeholder vin.

Da patruljen nåede frem til gerningsstedet, forsøgte indbrudstyven at stikke af, men han blev løbet op af betjentene og anholdt.

Den 42-årige mand, som er kendt af politiet i forvejen, sidder nu i arresten. Han skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden