Tyverier

Indbrudstyve brændte bilen af

Men først stjal de bilnøglerne fra en lejlighed i Hobro.

Indbrudstyvene nøjedes ikke med at tage for sig i en lejlighed på Krogsvej i Hobro natten til lørdag. De neglede også den mandlige beboers bilnøgler, stjal derefter hans Citroën Xsava og kørte den ud til at afsides sted på Trinderupvej, hvor gerningsmændene slet og ret brændte bilen af. - Vi kan bestemt ikke udelukke, at der ligger en hævnakt bag den handling. Det vil de nærmere undersøgelser forhåbentlig be- eller afkræfte, siger vicepolitikommissær Johan Nielsen fra Nordjyllands Politi i Hobro. Indbruddet skete fra fredag aften klokken 22.30 og til 02.40, hvor den forurettede beboer vendte hjem. Han fandt sin lejlighed med opbrækket hoveddør og konstatere, at en bærbar pc med diverse spil manglede. Men jo altså også bilnøglerne.