Tyverier

Indbrudstyve overrasket i Storvorde

En mand overraskede mandag formiddag to indbrudstyve i et hus på Petravej i Storvorde. Tyvene slog manden ned og stak af fra stedet.

Politiet er nu på udkig efter de to mænd, der stod bag det mislykkede indbrud, og som står til en sigtelse for røveri. Det var husets ejer, der kom hjem og overraskede tyvene inde i huset. Han blev truet med en kniv og slået med en flaske i hovedet, inden røverne stak af til fods. Mændene beskrives som ca. 170 cm. høje, slaviske af udseende og mørkhårede. Aalborg Politi er meget interesserede i at høre fra vidner, der har set de to mænd - eller bemærket en udenlandsk parket bil i området. Aalborg Politi har nummer 96 30 14 48. NORDJYSKE følger sagen......