Tyverier

Indbrudstyve snuppet med kosterne

Torsdag morgen klappede håndjernene på to mænd ved bil med tyvekoster

En 18-årig ung mand risikerer nu endnu en tur bag tremmer kort efter han kom på fri fod fra en afsoning.Arkivfoto
En 18-årig ung mand risikerer nu endnu en tur bag tremmer kort efter han kom på fri fod fra en afsoning.Arkivfoto Pressefotograf Torben Hansen

Opdateret kl. 18:55

SUNDBY THY: Torsdag morgen var en politipatrulje på vej fra Thisted til et firma på Legindvej, hvor der havde været indbrud.

Men på vejen blev betjentene dirigeret til en anden adresse i nærheden, hvor et vidne havde set to yngre mænd i færd med at tømme en bil for noget, der i høj grad kunne ligne tyvekoster.

Og det viste det sig også at være og endda fra indbruddet på Legindvej.

De to mænd, som begge trods deres unge alder på henholdsvis 16 og 18 år, er allerede gode ”bekendte” af ordensmagten, og den ældste blev torsdag eftermiddag i grundlovsforhør i Holstebro varetægtsfængslet frem til den 9. april.

Han blev nemlig løsladt for ikke ret mange dage siden efter afsoning af en dom for lignende kriminalitet.

Den yngste fik dog lov at gå igen efter afhøringen hos politiet, men med sigtelser for tyveri i lommen.

Thisted Politi vil nu besøge et par adresser, hvor de to unge er færdedes for at se, om der skulle gemme sig yderligere koster fra indbrud i Thy.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden