Indbrudstyve stak af med PH-lamper
Politiet har anholdt to mistænkte, som kræves fængslet i grundlovsforhør
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:49
HADSUND: To unge mænd blev natten til lørdag anholdt og sigtet for indbrud i Hadsund, hvor der blandt andet blev stjålet PH-lamper.
Nordjyllands Politi fik anmeldelse om indbruddet kl. 00.12.
Indbruddet skete på Himmerlandsgade i Hadsund, hvor tyvene kom ind ved at opbryde et vindue. Et vidne så to gerningsmænd køre væk fra stedet i en mørk bil.
Kun 10 minutter efter fik politiet stoppet bilen ved Oue. I bilen befandt sig to mænd, og politiet fandt to PH-lamper, som politiet mener stammer fra indbruddet. Desuden var der indbrudsegnet værktøj i køretøjet.
De to mænd, som blev anholdt, er 22 år og 25 år, begge fra Aalborg-området. Da de tidligere er kendt for lignende kriminalitet, vil politiet kræve dem varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør senere lørdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.