Indbrudstyve stjal spiritus fra kiosk

Tyverier 8. september 2004 06:00

MIDTBYEN: Politiet fik ved to-tiden natten til tirsdag en melding om, at to mænd var ved i færd med at bryde ind i Complet-kiosken på hjørnet af Absalonsgade og Valdemarsgade i Aalborg Midtby. De to mænd smadrede ruden i butiksdøren med en brosten og stjal flere flasker spiritus, hvorefter de forlod stedet til fods. Kort tid efter anholdt politiet en 42-årig mand, som et vidne udpegede som en af gerningsmændene. Manden er tidligere kendt af politiet for berigelseskriminalitet. Den 42-årige blev afhørt og senere løsladt sigtet for indbrud og tyveri.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...