EMNER

Inden for murene i dobbelt forstand

Velkendte efterårssange og en ukendt verden i hyggeligt samspil under domkirken

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sognebørn og folk udensogns fra blander sig ved arrangementerne i Budolfi Kirkes krypt, og det er nemt at komme i snak, når kaffen er skænket.

AALBORG:Gennemsnitsalderen er både velfriseret og gråhåret, og alene af den grund er foredragsholderens bemærkning med det samme genkendt: - Jeg har været i faget i snart 35 år - men det kan I ikke se på mig, vel? Arrestforvarer Peter P. Roland er kommet uden for murene i Aalborg Arrest, men inden for nogle, der er meget tykkere: I krypten under Budolfi Kirke, hvor selv vinduerne må virke ham bekendte, så højt de når op under loftet. Til gengæld er de nok så fornemme som arrestens med kulørt, blyindfattet glas og på grund af tidernes tillæg til gadeniveauet samtidig så lave, at det frie udsyn til det travle folkefærd udenfor opleves i frøperspektiv. Der er sogneeftermiddag i domkirken, og vi er myldret til mange steder fra. Måske fordi udensogns er budt specielt velkomne i avisannoncen forud for arrangementet? Måske fordi sognet har været heldig at have programsat en foredragsholder, som - indirekte - netop har været aktuel i medierne? Det sted, han er chef for, blev beskrevet som Helvedes Forgård, da den frifundne datter i familiedrabssagen fra Suldrup for et par uger siden fortalte om sine 14 måneder som varetægtsfængslet. Det kunne der vel være kommentarer til? Arrestforvareren er nemt spottet. Dels er han i lyseblå uniformsskjorte, dels i mindretal sammen med de seks-syv andre mænd, fordelt mellem 10 gange så mange kvinder. Men først skal marken mejes, ude på agres felt får vi jord under sålerne, og indforståede smil kommer der i øjnene rundt om bordene ved mødeleder Birgitte Lillelunds introduktion til ¿Vi pløjed¿ og vi så¿de:-... dengang, ¿da man rettede sin tak og bøn til den gode gammeldags Vorherre, vi kender¿, sagde hun. Først kage, så tale Arrestforvareren må vente, til termokanderne er på bordet og bollerne og kransekagetærterne budt rundt. Snakken går hyggeligt. Mange er kommet to og to eller havde en aftale om at mødes, men her kan man også komme alene uden at føle sig udenfor. Små bemærkninger om vejret eller traktementet eller om, så mange, vi er denne eftermiddag, er nok til en sludder. Og når Peter Rolands første bemærkning om de 35 år er kvitteret med et smil, skal man jo kun lytte. Til lidt historie om den ældste fløj af huset ved Kong Hans Gade, som i første omgang blev bygget til Fleskum Herred og på det sted nok så meget, fordi amtsrådet vist manglede en mødesal. Til opfriskende belæring om retssystem og fængselsvæsen. Og til beskrivelsen af de to primære opgaver, som fængselspersonalet har: med at sikre fuldbyrdelse af de afsagte domme og ikke mindst med at yde støtte til de kriminelle, så de kan komme ud igen til et normalt liv. Livstræning Det er det sidste, ADL-træningen går ud på, og som er baggrunden for, at de indsatte selv skal købe ind - inden for murene, forstås - selv skal lave mad og for manges vedkommende skal klare at følge et uddannelsesforløb. I fængslet eller udenfor. Almindelig Daglig Livsførelse, står bogstaverne for. Mange af de indsatte har ikke i forvejen rutine i den slags, hører vi. Og små, samtykkende nik udtrykker forståelse for, at specielt den gruppe indsatte kan have nok at gøre med at skaffe 3000-4000 kr. hver eneste dag til stoffer, og at kriminalitet er en nærliggende og nærmest nødvendig metode. Reaktionen på en anden konstatering er mere højlydt. Man må nævne for sidemanden, at historien er utrolig: Imod sædvane havde en af de indsatte været tidligt i bad. Det faldt der en bemærkning om fra fængselsbetjenten. Men forklaringen var logisk: De stærke fanger var flyttet til en særlig afdeling. Også ham, der havde forlangt, at alle andre skulle vente med at gå i bad, til han havde været der. Han krævede, at gulvet var tørt, når han kom, og stakkels den, der ikke respekterede det. Og nu kunne de andre altså gå i bad, når de ville. Antydninger Denne eftermiddag bliver der ikke tid til mange spørgsmål. Og kun til et enkelt, der kommer i nærheden af karakteristikken af Aalborg Arrest som Helvedes Forgård. - Er det nødvendigt, at fængselspersonalet bruger vold? spørger en dame. Peter Roland smiler. - Vi bruger ikke vold, siger han. Det er ikke sådan, at vi sidder om morgenen og rafler om, hvem der skal have en omgang i dag. Arrestforvareren forsikrer, at fængselspersonalet har meget psykologi i uddannelsen og er uddannet i at passivisere folk, hvis der er behov for det. - Og med tiden får man en god portion erfaring, understreger han. Den har de unge selvfølgelig ikke... Tiden er gået, og rundt om klirrer metal på porcelæn, når tyveren for kaffen lander på underkoppen. De fleste har lige penge. De har været har før.