Indendørs forår

Arrangørerne af forbrugermessen "Forår i Himmerland" i Messecenter Aars satser på ny besøgsfremgang.

6000 be­sø­gen­de fandt vej til for­brugs­mes­sen i 2006.pri­vat­fo­to

6000 be­sø­gen­de fandt vej til for­brugs­mes­sen i 2006.pri­vat­fo­to

29. marts lyder startskuddet til den 8. udgave af Forbrugermessen Forår i Himmerland 2008 i gang. Messen, som afholdes hvert andet år, har allerede her to måneder inden åbning kun få stande tilbage. Der er i alt cirka 100 til rådighed. - Det er dejligt, når det går sådan. Der har været rigtig stor interesse for at være med på messen de seneste år, siger Inge Bjørn, som er salgskonsulent i Kultur- og Messecenter Aars. Det er Aars Håndboldklub og Kultur og Messecenter Aars der i fællesskab står for afviklingen af arrangementet. Ifølge arrangørerne vil de besøgende på årets udstilling møde en stribe nyheder i forhold til tidligere og med omkring 100 virksomheder som udstillere, vil der være et bredt udvalg af varer og serviceydelser repræsenteret. Enkelte af udstillerne er i øjeblikket i gang med planlægning af et stort modeshow. - I år vil modeshowet blive mere aflukket, og få en mere intim stemning, siger Inge Bjørn. Ud over modshowet vil der være mulighed for at se på campingvogne, campingudstyr og motorcykler. - Udstillerne ligger rigtig mange timer og kroner i præsentere sig flot. Det er en mulighed for butikker og virksomheder til at præsentere nye tiltag og vise, hvad de kan, siger Inge Bjørn. Salgskonsulenten fortæller, at det fortrinsvis er lokale erhvervsdrivende der er med på messen. - Vi har også virksomheder fra Århus, Viborg og Svenstrup med, siger Inge Bjørn. Omkring 6000 besøgte Forårsmessen i 2006. Arrangører håber, at dette tal endnu højere i 2008. - Det er besøgende fra hele Nordjylland, som kommer her. Det er Nordjyllands smukkeste forårsmesse, siger Inge Bjørn - Det siger de besøgende i hvert fald, tilføjer Inge Bjørn.