Indflydelse er måske fortid

Er affaldshåndteringen på vej ud af forbrugernes indflydelse. Det spørgsmål ønsker grundejere svar på

Arkivfoto
Brønderslev 9. september 2016 18:44

BRØNDERSLEV/HJØRRING: Er affaldshåndteringen på vej ud af forbrugerens indflydelse? Grundejer 9700 holder et arrangement hos AVV i Hjørring for at sætte fokus på dette emne.

- Affaldshåndtering er højaktuel i disse dage. Der bliver skrevet meget i dagspressen omkring fremtidens affaldshåndtering/ privatisering, ejerstrategi, fordeling af udgifter og indtægter, og budget, fortæller grundejerforeningens formand, ingeniør Svend Andersen.

- Alt sammen kan vore medlemmer få svar på ved et aftenmøde hos AVV i Hjørring tirsdag 20. september klokken 19.

Der gives en orientering om virksomhedens administration, organisation, strategier, økonomi og fremtidsplaner.

- Efterfølgende bevæger vi os igennem produktionslokalerne. Her vil vi løbende få en grundig orientering om anlæggenes funktioner og sammenhæng i den samlede affaldssortering, tilføjer Svend Andersen.

Efter gennemgangen af produktionsanlæggene er der mulighed for at stille spørgsmål.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...