Indfør ågerlov

Det danske formandskab skulle gerne give resultater.

Kapitalismen har taget hele magten i EU ved hjælp af lobbyister. Tænk bare på de produkter, som sælges, om det er medicinprodukter eller andet, så skal forbrugerne først bevise, at de er skadelige; det skulle være omvendt, at industrien skulle bevise, at varen ikke var sundhedsfarlig. Det beviser blot, hvor lidt indflydelse Europa-parlamentet har. Det værste, vi har set, er bankerne, der igennem tiderne har lavet ulykker i samfundet, endda med statsbankerot til følge. Der skulle aldrig have været bankpakker. Det havde været bedre, hvis man i hele EU havde nationaliseret alle pengeinstitutter og kørt med at betale fire pct. på alle lån og to pct. på indlån til bankens kunder. Det må være det første, det danske formandskab går i gang med, hvis man skal hjælpe økonomien til gavn for hele samfundet og de arbejdsløse og rige indbyggere. Bankerne er nu i gang med at udplyndre kunderne ved at sænke renten. For mens nationalbankerne verden over sænker renterne for at få gang i økonomien, har landets tre største banker, Nordea, Danske Bank og Jyske Bank, hævet renterne på kassekredit og bolig med ikke mindre end 1,25 procentpoint i løbet af de seneste 12 måneder. Dyrest og mest grådig er Danske Bank, der tager op til 16,45 pct. i rente for at trække på kreditten og op til 11,1 pct. for at låne til udbetaling på en bolig. Samtidig ser vi ingen rentestigning på de penge, vi har i banken. Almindelige bankkunder skal nu betale for bankernes fejlslagne spekulationer. Få bankerne nationaliseret. Det kan ikke blive dårligere, end det er nu. Folketing og regering må have en ågerlov, der sætter loft over, hvor højt renten må stige. Islams religion forbyder opkrævning af renter. Der er vi langt bagefter, og fallitboet må i gang med afrustning. Der er Danmark langt bagefter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.