Serritslev

Indføring i digital verden

Ny sæson går i gang i Datastuen i Serritslev

Arkivfoto

Arkivfoto

SERRITSLEV:Datastuen i Serritslev - hele Serritslevs it-sted indleder den nye sæson torsdag 17. september, og det sker i konfirmandstuen på Enebærvej i Serritslev. Selv om det er sjette sæson, indledes med et grundkursus, så brugere, der ikke før har været i Datastuen, eller brugere der er nybegyndere kan være med.

- I løbet af to torsdage vil vi se på hvad computeren kan, hvordan vi grundlæggende betjener den og hvad vi kan bruge internettet til, således at det forhåbentlig bliver en hjælp og ikke en belastning, fortæller Poul Petersen fra Datastuen og talsmand for arrangørerne.

- Hvis ikke man har en computer, kan man låne en i Datastuen, og da vi er fem hjælpere, er der mulighed for at få hjælp til lige det, der driller.

- De øvrige gange i Datastuen ser vi blandt andet på, hvordan man kan afbestille reklamer, hvordan man kan lave en invitation med billeder og sende den som e-mail og hvordan man gemmer noget på computeren og finder det igen.

Poul Petersen fortæller, at der kommer omkring 20-25 brugere hver gang, og der er lidt undervisning til start.

- Emnerne bestemmes af brugerne, og vi kommer langt omkring, men fokus er den digitale kommunikation med det offentlige, også kendt som den digitale postkasse, bemærker Poul Petersen.

Der er ingen mødepligt i Datastuen, og det koster ikke noget at deltage. Undervejs i de to timer Datastuen har åben, kan man købe kaffe og et rundstykke.

- Alle er velkomne. Datastuen er ikke kun for Serritslev-borgere siger Poul Petersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.