Aalborg

Indianer med slotspilsnere

AALBORG:Bare der er godt vejr og glade mennesker, så skal det nok blive sjovt. Til dagligt arbejder 27-årige Kristina Kjeldgaard som apoteksassistent på Aalborghus Apotek, men i går var hun klædt ud som indianer og var taget til karneval sammen med en gruppe gamle venner. Det var femte år i træk, at de tog til karneval sammen - først var de ikke udklædte. - Men det er meget sjovere at være udklædt. Så er man på en måde meget mere med. Som langt de fleste andre havde Karina og vennerne også startet dagen med at tage udklædningen på - og drikke øl. Fire kasser Slotspilsner - i den tyske udgave, men hentet i Bælum - var indkøbt til lejligheden, og de fik hurtigt ben at gå på.