Indien

Indien åbner for investeringer

NEW DELHI: Den indiske regering har gjort det lettere for udenlandske firmaer at investere i landet. En række regler er enten fjernet eller lempet. Målet er at bremse nedgangen i udenlandske investeringer i landet og styrke konkurrencen mellem indiske og udenlandske virksomheder, siger en regeringskilde. Lempelserne indebærer blandt andet, at udenlandske firmaer, der allerede har en indisk partner, ikke længere skal have tilladelse til at oprette et nyt firma, som er 100 procent ejet af det udenlandske firma./ritzau/AFP