- Indimellem er det lige rigeligt

Selvom Nibe Festival er hegnet ind, er der fest i hele Nibe by.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sparekassen Himmerland havde en lang kø ved deres hæveautomat, men kunne ikke oplyse hvor mange penge de havde sendt i cirkulation.

Man kan se det igennem hele byen - festen. Glade og fulde mennesker med mad, drikke og affald omkring sig. Fra de grønne arealer tættest på festivalpladsen til torvearealet omkring supermarkederne hygges og handles der. To drenge på cykel ses på vej ned mod supermarkederne for at indløse to store sorte affaldssække med pant. Ved Sparekassen Himmerlands hæveautomat strækker køen sig omkring syv meter, og hos det lokale pizzaria bages der på livet løs.En glad købmandHos Super Best Nibe møder man en glad købmand. Per C. Nielsen har hevet ekstra personale ind i butikken, ligesom han i hverdagene har udvidet åbningstiden med en time og holder søndagsåbent. For Per C. Nielsen er festivalen en god forretning, men som en rigtig købmand, vil han selvfølgelig ikke sige ret meget om, hvor god den er.- Den er godEr den også rigtig god?- Det er ikke så ringe, svares der på godt nordjysk fra Per C. Nielsen, der fortæller, at noget af det, butikken gør meget ud af under festivalen, er morgenmad, hvor kunderne kan lægge sig en god bund, inden en ny dag og en ny fest kommer for godt i gang,Også pantautomaten i Super Best laver mere end til hverdag, men bidragyderne er ikke festivalgæster.- Det er professionelle pantsamlere. Unge børn og ældre der laver sig en skilling på at rydde op efter festivalen.Stopfuld containerSupermarkederne kæmper benhårdt om hver eneste kunde, og der er kun konkurrence - intet samarbejde. På nær i et tilfælde. Grundejerforeningerne omkring Toften i Nibe slår sig sammen om at betale en lokal forening for at holde området omkring butikkerne rent. I tre år har den opgave ligget i hænderne på Sebber Idrætsforening. Og de har nok at se til.- Vi har lige sendt den første fulde container med affald af sted. Og den var stopfuld. Vi var oppe og hoppe i den, fortæller Elin Holst, der med gummihandsker og en "snapper" fylder pose efter pose med det mangeartede affald. Det er dog ikke mere mangeartet, end at halvdelen er pizzaæsker. Og de fylder godt i containeren. Samtidig manøvrerer Per Vognsen en lille fejemaskine rundt, som fanger de småtterier Elin Holst og Kalle Pedersen, der også er fra Sebber Idrætsforening, ikke kan samle op.De tre har meget at se til, men siger også at de unge mennesker er rimelig flittige til at bruge skraldespandene, ligesom de svarer pænt, hvis de bliver bedt om at rydde lidt op.- Og specielt hvis der er piger i gruppen, siger Elin Holst med et smil.Men omfanget af affald kan også styres på en anden måde.- Hvis vi sørger for, at der er ryddet godt op, er de unge også bedre til at bruge skraldespandene, men hvis vi er kommet lidt sent i gang, og der er meget rodet, roder de jo også mere, fortæller Kalle Pedersen.Husets specialeOg med kø uden for det nærmeste pizzaria kan man godt forstå, at de brugte bakker fylder meget.Bayram Toptas, der ejer Nibe Pizza og Grillhus, har svært ved at vurdere, hvor mange pizzaer der bliver langet over disken under de fire dage med festival og siger:- Et sted mellem 250 og 400 om dagen, er mit bud.Bayram Toptas er meget begejstret for Nibe festival, som han gerne så gentage sig to gange om året i stedet for blot denne ene sommerforestilling. - Det giver jo noget til hele byen.Den pizza Bayram Toptas sælger flest af, er for resten Husets Speciale med tomat, ost, skinke, kebab, bacon og pepperoni.Nu med hegnEt lille stykke fra flokken af unge festende mennesker i campingstole og på skamler er parcellerne indpakket i højt hegn.- Det er tredje gang, der er hegn oppe, fortæller Lone Olesen, der har boet på Toften i 15 år.- Før der kom hegn op, var hækkene totalt splittede ad, og der var mange, der ringede på døren. De fleste ville gerne låne et toilet, siger Lone Olesen, der nyder eftermiddagssolen med sin veninde Alice Andersen, der i den anden ende af byen er helt forskånet for festivalrod og -rødder.- Vi kan næsten heller ikke høre musikken.For Lone Olesen er de mange festende mennesker værst at have omkring sig i dagtimerne.- Så er det godt nok svært at få handlet uden at skulle vente alt for lang tid, siger Lone Olesen, mens Alice Pedersen nikker.- Men ingen tvivl om, at det er godt for byen. Indimellem er det bare lidt rigeligt, siger Lone Olesen, der synes det er fint, at der kun er festival en gang om året.- Min mand siger, at han ikke ville græde over det, hvis de skulle gå konkurs. Der er vi så ikke helt enige, siger Lone Olesen.