Indien

Indiske speciallæger på vej

HERNING:31 indiske speciallæger er allerede kommet godt fra start med at tale og forstå dansk, når de søndag 2. december lander i Danmark for at færdiggøre et halvt år langt startkursus. Og i Midtjylland - hvor 26 af dem skal i job - vil det give mærkbart kortere ventetider for patienterne, når de til februar tiltræder ubesatte speciallægestillinger på flere sygehuse for at råde bod på den hjemlige lægemangel. Det siger tovholderen for projektet med at hente inderne herop, Jørgen Koch fra Region Midtjylland. En succesfuld start med inderne tyder allerede nu på, at modellen bliver anvendt igen fremover, også til at rekruttere udenlandske sygeplejersker, siger Jørgen Koch. Tre af inderne skal arbejde på hospitaler i Region Sydjylland og de to sidste i Region Sjælland./ritzau/