Sindal

Indkøbsposen kan spises

Nova skifter plasticposerne ud med mere miljøvenlige lavet af majs efter nordjysk opfindelse.

Bent Monrad har netop afleveret de miljørigtige majsposer til Bente Lund i Nova, så hun nu kan putte økologisk tøj i økologiske poser. foto: hans ravn

Bent Monrad har netop afleveret de miljørigtige majsposer til Bente Lund i Nova, så hun nu kan putte økologisk tøj i økologiske poser. foto: hans ravn

- Jeg ved ikke, hvordan de smager, men de kan godt spises. Selv trykket på poserne er vandbaseret og ikke giftig! Bent Monrad holder med en vis stolthed en pose op, som ved første øjekast til forveksling ligner en plasticpose, men faktisk er den lavet af majs. De miljøvenlige poser er et unikt nordjysk produkt, som blev skudt i gang af Bente Lund i modeforretningen Nova i Stokbrogade. Hjørring-butikken handler blandt andet med økologisk tøj, så hun var træt af at stoppe kundernes indkøb ned i en plasticpose. - Så jeg bad Bent om at lave nogle andre poser ... og det skulle ikke være papir, som bare går i stykker ude i regnvejr, fortæller Bente Lund. Og det satte gang i en mindre kreativ lavine. Fra Sindal kom idéen om at lave poserne af majsstivelse, hvorefter en fabrikant i Hørby blev pudset på at producere poserne. Krøllede problemer Det viste sig hurtigt at give problemer, som alle andre nye idéer. Poserne krøllede, de var ikke til at svejse sammen og trykket ville ikke hænge fast på majsposerne. Problemerne blev dog løst en for en, så efter et års ventetid har Bente Lund nu fået sine miljørigtige poser. Poser, som holder mindst lige så godt som en plasticpose. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende