Forbrugerpolitik

Indkøbstur i mærkejunglen

Der kommer konstant nye mærker til - de kommende måneder skal vi lære at kigge gennem nøglehullet

De er små. Kulørte. Sidder ofte på række. Og så er der mange af dem. Et besøg i supermarkedet er i høj grad også et besøg i mærkejunglen. Vores varer bliver i stigende grad fyldt med små, kulørte logoer, der signalerer, at varerne eksempelvis er sunde, bæredygtige, allergivenlige eller skånsomme for miljøet. Ud over forvirrende kan det også være svært at gennemskue, hvad mærkerne står for og om der er nogen garanti for deres ægthed. - Der, hvor det bliver rigtig problematisk, er der, hvor producenterne selv opfinder mærker. Det har vi set nogle eksempler på med dyrevelfærdsmærker, hvor det er svært at se, om det bare er et logo og hvilke kriterier, der ligger bag, siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Camilla Udsen. Hun medgiver, at de mange mærker kan være forvirrende, men mener omvendt, at de fleste forbrugere har lært at skelne mellem seriøse mærker som eksempelvis Ø-mærket og de mere kulørte af slagsen. - Vi er i hvert fald meget opmærksomme på, om mærkerne er objektive og uafhængige af producentinteresser, siger hun. En måde at hjælpe forbrugerne på vej i mærkningsordningerne på alt fra fisk til havemøbler kunne være at luge ud i de mærker der overlapper hinanden. Generelt så Camilla Udsen helst, at der kun var et mærke inden for hvert område, sådan at det var lettere for brugerne at afkode signalerne. Som det er i dag, dækker EU’s økologimærke og det røde, danske Ø-mærke over de samme områder, og det forvirrer unødigt. - På sigt vil vi da også arbejde for, at der kun bliver et mærke. Det vil så give mest mening, at det er det fælles EU-mærke. Men omvendt vil det være ærgerligt at skrotte det danske mærke, for det har meget høj troværdighed i befolkningen. Den samme problematik gør sig gældende for nogle af de andre velkendte mærker, Svanen og Blomsten, som er henholdsvis det nordiske og det europæiske miljømærke. Op på mærkerne Samlet set vil vi dog nok snarere gå mod flere end mod færre mærker. Ved årsskiftet har Fuldkornspartnerskabet, som er en samarbejde mellem myndigheder, producenter og sundhedsorganisationer, lanceret et lille fuldkornsmærke, som skal guide os til fødevarer, der indeholder fuldkorn. Og i løbet af foråret vil det nye nordiske ernæringsmærke Nøglehulsmærket begynde at optræde på vores fødevarer. Det er Fødevarestyrelsen, der står bag det grønhvide mærke, som bliver trykt på de sundeste produkter inden for basisfødevarer som brød, mælk og pålæg. - Det er altid en overvejelse værd, om man giver forbrugerne for meget information, men vi mener, at det her mærke er nødvendigt, siger souschef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor Jens Therkel Jensen. Nøglehulsmærket er da også ganske gennemprøvet, inden de danske forbrugere får lov at møde det. Det har eksisteret i Sverige i mere end 20 år og er som så mange andre mærkningsordninger helt frivillig for producenterne at deltage i. - Det er en vigtig forudsætning, at detailhandlen og producenterne støtter op om mærket. Og her må man sige, at der er gode forudsætninger for at det kan blive en succes, siger han. Mærket er endnu så nyt i Danmark, at der ikke er taget stilling til om og eventuelt hvordan, det skal markedsføres overfor forbrugerne. Og det vil i hvert fald ikke ske, så længe, der ikke er mærkede varer i butikkerne. Men det er ikke godt nok, lyder vurderingen fra Forbrugerrådet. For mærket risikerer bare at blive endnu en kulørt klat i mærkejunglen, som ingen tager alvorligt. - Det er vigtigt, at man afsætter midler til at fremhæve, hvad det er og hvad det kan. Man må gå ind fra det offentlig og markedsføre det ordentligt, ellers bliver det bare endnu en halvhjertet indsats og endnu et mærke, siger Camilla Udsen.