Indlæg JD - ny petanquebane i

Arentsminde 1. september 2004 06:00

ARENTSMINDE: Arentsminde Idrætsforening har fået en ny petanquebane i umiddelbar nærhed af klublokalerne på Langeslund Skole. AIF har fået bevilget midler fra Forum for Udvikling til etablering af petanquebanen. Arbejdet i forbindelse med anlæggelsen af banen er gennemført dels med professionel assistance og dels med frivillig arbejdskraft. Petanqueholdet fra AIF har hidtil trænet og spillet kampe på petanquebanen, der ligger på Hanbovejs legeplads. Onsdag trænede spillerne første gang på den nye bane. - Spillerne var meget glade for banen og glæder sig til at spille turneringskampe her, fortæller holdleder for petanqueholdet, Harry Jensen. Ud over at banen har en bedre kvalitet, skyldes glæden, at spillerne kan gøre brug af AIF's klubfaciliteter, blandt andet toiletter og omklædning. Desuden er der lokaler til det sociale samvær med kaffe og kage, der normalt afslutter petanquekampene i DGI-turneringen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...