Indlæring alt for uvedkommende

Skolevæsen 1. maj 2003 08:00
GYMNASIER: Vi står over for en reform af gymnasiet. En reform, der bl.a. er nødvendiggjort af nye krav til studenterne og af internationale undersøgelser, der viser, at de danske gymnasieelever er for fagligt svage. Som elev vækker det stor forundring at læse undervisningsministeriets foreløbige udkast til denne reform. På overfladen er udkastet en velsmagende lille anretning, formuleret så de fleste kan nikke godkendende til de mål, der opstilles. Mål som også mange af os elever hilser særdeles velkomne. Spørgsmålet er bare, om Ulla Tørnæs' reform overhovedet vil ændre på de problemer, der i dag findes på gymnasiet. I udkastet til reformen stilles der store krav til den enkelte, både mht. engagement, selvdisciplin, evne til at vælge sin fremtid og til at arbejde selvstændigt. For os, der til daglig sidder i et tæt lokale på faldefærdige stole og indånder samme luft som 27 andre elever, mens vi forsøger at tyde en af de utallige håndskrevne kommentarer fra tidligere elever i en forældet lærebog, så lyder dette ærlig talt som en utopi. I dag bruger alt for mange elever alt for mange timer på at ligge henslængt på stolen og høre lærerens monotone stemme glide sammen med den svage støj fra trafikken udenfor - ude i friheden - ude i den virkelige verden - mens man, søvnig efter gårdsdagens sene arbejdstimer på den nærliggende tankstation, ser frem til weekendens byture, eftermiddagsudgaven af "Venner", det nyeste skydespil til computeren eller bare at klokken ringer. Men er denne tydelige mangel på engagement elevernes skyld alene? Eller er det også fordi, undervisningen er for kedelig, gammeldags og uvedkommende? Til det sidste: Ja. Der er noget grundlæggende galt ikke bare i elevernes indstilling, men også i gymnasiets indhold og arbejdsform, og det synes ikke at blive ændret ved gennemførelse af den foreslåede reform. En måde at gøre indlæringen mere vedkommende på er indførelse af flere projekter og øget tværfaglighed. Den umiddelbare fordel ved projektarbejde er, at det er et alternativ til den passiviserende katederundervisning. Det er en undervisningsform, hvormed man kan "aktivere" eleverne. Denne ændring af undervisningsformer peger undervisningsministeren også på, problemet er bare, at lovforslaget ikke lægger op til løsning af de problemer, der allerede er med denne arbejdsform. Hvis der skal være mere projektarbejde eller tværfaglig undervisning, vil det kræve, at lærerne bliver bedre til at håndtere det. De skal følge arbejdsprocessen mere end, de gør i dag og løbende evaluere - ikke kun give en karakter for det færdige arbejde. En karakter er en god målestok, men siger i sig selv meget lidt om evner, arbejdsmoral eller engagement - derfor bør alle karakterer altid kombineres med en udtalelse - en udtalelse som tidligere bl.a. blev givet til forældresamtaler, men som nu er sparet væk. Det er nødvendigt at få mere dialog mellem elev og lærer, hvis eleverne i højere grad skal engageres i deres egen læring. Disciplinen på gymnasiet skal også øges, hvis de alternative undervisningsformer skal bære frugt. Og hermed mener vi ikke kun en opstramning af fraværssystemet. Disciplinen skal derimod sættes ind overfor uro og ugidelighed. Men disciplin er ikke den eneste løsning, for problemet med elevernes indstilling bunder ikke udelukkende i de meget frie tøjler, de har, hvad Ulla Tørnæs argumenterer flittigt for, men ligger i lige så høj grad hos lærerne og i fagenes stramme pensum: Noget undervisning er simpelthen for indforstået og virkelighedsfjern. Derfor er midlet for velfungerende timer: 1) Mere vedkommende emner, 2) Mere disciplin, 3) Øgelse af lærernes pædagogiske indsigt, f.eks. ved efteruddannelse. Der er lagt op til, at reformen skal være udgiftsneutral, men vil man forbedre gymnasiet, er det nødvendigt at tilføre det flere ressourcer - dvs. flere penge; ikke kun store ord fra undervisningsministeren. Et forbedret og forandret gymnasium vil desuden kræve nedsættelse af klassekvotienten og "lektielæsningscaféer", hvor specielt elever fra bogligt svage hjem kan få støtte og hjælp til opgaverne fra en faglærer. Dette vil gøre mulighederne mere lige og være et godt skridt på vejen til nedbrydelse af den negative sociale arv. Der ér brug for en gymnasiereform, men lyt til os der ved, hvor skoen trykker, fru Tørnæs!
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...