Arbejdsulykker

Indlagt efter arbejdsulykke

HJALLERUP:En 30-årig mand fra Flauenskjold er blevet indlagt på Aalborg Sygehus, efter han i tordags fik en 500 kilo tung stålkonstruktion ned over sig ved en arbejdsulykke i Hjallerup. Den 30-årige mand arbejdede ved virksomheden Hi-Con på Gørtlervej i Hjallerup, da han klokken 10.30 om formiddagen fik den tre gange to meter store stålkonstruktion ned over sig. Manden slap fra ulykken med en hjernerystelse og en mindre blødning i det ene ben, men han slap altså ikke for en tur på hospitalet. Arbejdstilsynet blev tilkaldt til virksomheden og er nu i gang med at undersøge sagen. Politiet oplyser, at stålkonstruktionen ikke var fastgjort efter reglerne.