Indlagt eller udlagt?

Det er den cocktail af udfordringerne, der er serveret ved årsskiftet til 2012. Er der en behandlingsmulighed, opstår der også et pres, der kan være med til at drive sundhedsudgifterne i vejret. Kombinationen af en mindre samfundskage til deling nødvendiggør en forventningsafstemning. Derfor bliver der forsket og udviklet på livet løs i tiltag, der kan få enderne i økonomien til at nå sammen og samtidig lade den teknologiske udvikling komme patienter og brugere til gavn. Sundheds- og velfærdsteknologien vil fremadrettet spille en større og større rolle i måden, vi tager vare på hinanden. Patientrollen er under forandring. Der vil blive stillet krav til patienten om involvering i egen behandling, når muligheden foreligger. Velfærdsteknologien handler om at få det gode liv og være selvhjulpen i kombination med sikkerhed. Region Nordjylland har omkring 600.000 borgere, og over halvdelen har en eller anden form for kronisk lidelse - og nogle har flere. Ikke alt er lige belastende, men dog til gene for den enkelte. I den alvorlige kategori er der 94.000, der har en hjertesygdom, 22.000 har diabetes og ligeledes 22.000 har KOL (rygerlunger). 16.000 har en vedvarende psykisk sygdom. Sidstnævnte lidelse rammer folk i alle aldre ellers er det overvejende folk over 50 år, der er i kronikergrupperne. Foruden ovennævnte kroniske sygdomme er der også andre mindre kronikergrupper. Kort før jul blev der sat gang i et forsøgsprojekt hvor der i løbet af de næste to år skal indgå 2000 patienter. Der skal indhøstes erfaringer. Sundhedspersonalet vil følge med i patienternes ve og vel via skærme på sygehuset, og patienterne vil i deres hjem være koblet op med telemedicinsk udstyr, som gør, at de bliver tilset i hjemmet frem for at være indlagt eller skulle til undersøgelse og kontrolbesøg på sygehuset. Eftersom der er 1,8 mio. kronikere i Danmark, vil det kunne lette hverdagen for mange, hvis langt flere kunne anvende telemedicinske løsninger med større livskvalitet til følge. Der vil til stadighed være en ret stor gruppe af svage og syge patienter, som ikke formår at bruge eller sætte sig ind i teknologien. Disse patienter skal fortsat hjælpes på anden og mere traditionel vis. Desuden er der i Region Nordjylland for indeværende 10.000 demente fortrinsvis i den kommunale hjemmepleje. I takt med befolkningens øgede levealder formodes dette tal at blive fordoblet inden for den næste generation. Denne gruppe borgere vil kræve en langt større personalemæssig indsats i de kommende år. Kronikerandelen i befolkningen hænger til en vis grad sammen med uddannelsesniveau og erhvervsfrekvens, så der er noget at hente ved en massiv satsning på uddannelse. I den modsatte ende finder vi de langtidsfriske 80-90-årige, som heldigvis udgør en stadig større gruppe, men som i kraft af deres alder efterspørger sundhedsydelser. Der er helt enkelt flere år at efterspørge ydelser i. For erhvervslivet er der arbejdspladser og eksportmuligheder i sundhedsteknologien. En del virksomheder er ved at få øje på dette forholdsvis nye forretningskoncept. Det kræver teknologisk snilde og behovsafklaring i samspil med patienter, brugere og sundhedspersonale. ICT North Denmark er et godt eksempel på et klyngeprojekt der skal koble viden og erhvervsliv. Som eksempler på sundhedsteknologi kan nævnes KOL Kufferten på Fyn, gulve der kan registrere en liggende person, hjælpemidler til personlig hygiejne, loftslifte, der gør flere selvhjulpne og ambulanceudstyr der er koblet op på hospitalet. Vi skal fremadrettet vende os til begrebet "udlagte patienter" (telehomecare) i eget hjem frem for som hidtil mest at se patienter som indlagte.