Drab

Indonesien i svær balancegang i kampen mod al-Qaeda

KØBENHAVN:Terror og drab er ingen sjælden foreteelse i det mægtige indonesiske ørige, der strækker sig over 4000 kilometer og rummer verdens største muslimske befolkning. I det etniske kludetæppe af småfolk med forskellig historie, baggrund og religion har blodige stridigheder kostet tusindvis af menneskeliv, fra Aceh i vest til Irian Jaya i vest. Men samtidig har indoneserne som folk siden 1998 formået at tage de første spæde skridt mod et nogenlunde demokratisk centralstyre i hovedstaden Jakarta. Og selv om menneskeretskrænkelser er fortsat i stor stil ifølge Human Rights Watch, så har mange vesterlændinge hidtil set indoneserne som den gode og tolerante muslimske befolkning, man gerne besøgte som turist. Ganske vist har der de senere år været alvorlige blodsudgydelser flere steder i det udstrakte land. I Østtimor, som nu er uafhængigt fra Indonesien, samt i Irian Jaya og Aceh, hvor selvstyrebevægelser slås for at undslippe centralstyrets brutale militærmagt. Dertil har blodet flydt i Ambon på Molukkerne, hvor kristne og muslimer myrder hinanden, mens militæret beskyldes for at myrde begge parter. Endelig er der volden i Kalimantan på Borneo, hvor indvandrere fra Madura strides med den oprindelige Dayak-befolkning. Alligevel er Indonesien ikke et land i opløsning, vurderer Danmarks ambassadør i Indonesien, Geert Aagaard Andersen. - Det kan man ikke sige. Der er nogle etniske og regionale konflikter rundt omkring, men der har været fremskridt i forsøg på at bilægge konflikterne nogen af stederne, siger han og påpeger, at volden har hidtil begrænset sig til bestemte lokaliteter. Måske er der nye tider på vej. Når det gælder islamisk fundamentalisme, kan regeringen i Jakarta nemlig ikke bare sende hæren ud for hæmningsløst at tæve en mindre etnisk eller religiøs gruppe til underkastelse - 87 procent af Indonesiens befolkning er muslimer. USA og Australien har tidligere kritiseret den indonesiske præsident, Megawati Sukarnoputri, for at sidde med hænderne i skødet efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001, og mandag var Australiens premierminister, John Howard, på nippet til at forny kritikken. At være inaktiv ligger ikke Megawati Sukarnoputri fjernt, heller ikke i andre samfundsanliggender. Human Rights Watch beskylder hende for at være direkte uinteresseret i opklaring af menneskeretskrænkelser, og da hun stod på spring til at få magten under en national krise i 2001, valgte hun ganske symptomatisk at gå i biografen og lade sig underholde af en film i den lettere genre. Så let går det næppe i kampen mod terror. En granateksplosion nær USA's ambassade i Jakarta 23. september forsvandt hurtigt fra verdens overskrifter, fordi kun én formodet attentatmand døde. Op mod 200 døde på Bali er en anden sag. Mandag gik forsvarsminister Matori Abdul Jalil frem og sagde, at Bali-bomben var et værk af Osama bin Ladens al-Qaeda. - Det blev lavet af professionelle. Jeg er ikke bange for at sige, hvad mange andre har afvist, nemlig at der findes et al-Qaeda netværk i Indonesien, sagde forsvarsministeren uden at give detaljer. Megawati ryddede sin kalender og holdt møde med sine ministre. I første omgang kan det meget vel blive de økonomiske efterveer, som regeringen skal tage hånd om. Indonesiske aktier faldt 10.4 procent i værdi mandag som følge af udenlandske investorers flugt. Samtidig er vestlige turister på vej ud af landet, uden at nogen ved, hvor lang tid, der går, inden forholdene igen bliver så normale, at de vil vende tilbage. /ritzau/