Velgørenhed

Indsamlere i kø ved hoveddøren

NORDJYLLAND:Der bliver kø af indsamlere ved hoveddøren i efteråret. En række tæt pakkede landsindsamlinger for bl.a. katastrofe- og krigs-ramte ofre resten af året skydes i gang søndag, når organisationerne Ibis og Care Danmark sammen er ude med raslebøssen. Vagn Berthelsen, generalsekretær for Ibis, erkender, at det er noget rod med de sammenpressede indsamlinger. - Det er ikke ideelt, siger han og håber, at folk ikke bliver trætte af de mange indsamlinger. Men den risiko er udtalt, mener lektor Birgitte Ravn Olesen, der er ekspert i kommunikation og kampagner. - Der er en stor fare for, at markedet bliver mættet, siger hun. Det frygter generalsekretær i Red Barnet, Mimi Jakobsen, ikke. Hun mener, der er plads til alle indsamlinger. - Tsunamien vækkede en helt masse mennesker. Vi fik øjnene op for, hvor priviligerede vi er, og derfor har vi i de senere år oplevet danskerne støtte den ene katastrofe efter den anden. 1. sektion side 6