Politik

Indsamling: Nu kan Ali åbne et nyt bageri

Der er nu indsamlet knap en halv million kroner til Ali Parnian, som nu kan starte på en frisk efter hans bageri i Tingbjerg blev smadret

Ali Parnians bageri i Tingbjerg i København har været ramt af hærværk. Nu er der samlet næsten en halv million kroner ind til et nyt bageri. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

Ali Parnians bageri i Tingbjerg i København har været ramt af hærværk. Nu er der samlet næsten en halv million kroner ind til et nyt bageri. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

TINGBJERG:Det begyndte med et lille bidrag til en støttebuket til Ali Parnian, men det endte onsdag med, at der var samlet 472.881 kroner ind til den 19-årige ejer af et bageri.

Ali Parnians ejer Kaj Bageri i Tingbjerg i København, som flere gange har været udsat for chikane og hærværk, angiveligt fordi han ikke ville betale beskyttelsespenge.

Ifølge Parnian kom en person ind i bageriet og sagde, at han kendte mange, som ville smadre butikken - men at han kunne stoppe dem, hvis Parnian betalte ham 100.000 kroner.

Indsamlingen blev startet af Mette Abildgaard (K) på sin Twitterprofil, og hun oplyser nu, at indsamlingen stopper.

- Kære alle. Vi har nu indsamlet 472.881 kr. til Ali - det er helt overvældende. Vi har i Indsamlingskomiteen besluttet at indstille indsamlingen nu, da vi mener, at der er tilstrækkeligt med midler til at give Ali en ny start! Tak for gavmildheden til mere end 15.000 danskere, skriver hun.

Søndag skrev hun, at hun ville samle ind til en støttebuket og chokolade, og at man kunne støtte med 10-15 kroner.

Bidragene væltede hurtigt ind, så ud over en buket blomster og chokolade, får Ali Parnian et stort bidrag til åbningen af et nyt bageri.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst