Indsamlingsrekord

Velgørenhed 7. oktober 2002 08:00

FJERRITSLEV: Dansk Røde Kors i Fjerritslev fik rekordresultat ved søndagens husstandsindsamling. Der kom 38.613 kroner i bøsserne, mod 35.044 kr sidste år. Indsamlerne var mange steder ude for, at der ikke var nogen hjemme, sandsynligvis på grund af det gode vejr, og derfor betragter indsamlingsleder Hanna Kamper resultatet som ekstra flot. De, der ikke var hjemme, kan stadig nå at være med i indsamlingen ved at indtelefonere et bidrag på tlf. 90 565656. Lige som der var ekstra mange penge i bøsserne, var der også ekstra mange indsamlere i år, 46. Sidste år var tallet 35. Nogle af indsamlerne var under 18 år, og så må man ikke have en rute alene. Røde Kors fik 35 af i alt 43 ruter dækket ind ved indsamlingen. Hanna Kamper vil gerne takke både indsamlere og bidragydere for det flotte resultat.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...