Indsats for børn og unge hædres

EMNER 25. marts 2003 07:00

AALBORG: Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse blev den første modtager, da Y's Men's Club Aalborghus i fjor indstiftede Aalborg Børne- & Ungdomspris på 25.000 kroner. Nu inviterer klubben så til indstillinger til dette års uddeling, som vil ske i september. Frem til 30. juni tager klubben imod forslag. Prisen kan tildeles en enkeltperson, en gruppe af personer, en organisation, en forening eller en institution, der har ydet en stor og helt speciel indsats for børn og unge i Aalborg Kommune. Alle former for socialt og humanitært arbejde kan komme i betragtning efter indstilling - men prisen kan ikke søges. De 25.000 kroner kan ikke bruges privat. De skal bruges til at fremme af den sag eller det formål, der har udløst prisen. Op til tre af forslagene bliver nominerede og indbudt til uddelingen. Den finder sted ved Frivilligmarkedet 6. september.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...