Indsatsen bør styrkes

En markant overvægt af indvandrere og efterkommere elever klarer ikke læsetesten i PISA Etnisk 2009 på et niveau, hvor de kan siges at have funktionelle læseevner. Mens 13 pct. af elever med dansk herkomst præsterer en score under niveau 2, så gælder det for 38 pct. af eleverne med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Men der er også fremgang. Efterkommeres læseresultater er blevet signifikant bedre siden 2000 og særligt pigerne uddanner sig betydeligt mere. I sammenligning med andre lande ved indvandrere og efterkommere i Danmark betydeligt mere om politik, demokrati og samfundsforhold. Vi har desuden set en markant fremgang blandt indvandrere og efterkommere, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. I dag påbegynder de faktisk i højere grad ungdomsuddannelser end deres etnisk danske klassekammerater, når man korrigerer for deres socioøkonomiske baggrund. Der har de seneste år været gjort meget ud af, at dansk som andetsprog (DSA) er en dimension i alle fag. Det er der rigtig god fornuft i, men det er endnu ikke systematisk undersøgt. Nogle kommuner har forsøgt sig med at sprede indvandrere og efterkommere, særligt elever med sproglige vanskeligheder, på kommunens skoler. Det er sket med udgangspunkt i PISA-undersøgelserne og undersøgelser af afgangsprøverne, hvor man kan se, at særligt indvandrerne og efterkommernes resultater påvirkes negativt af høj koncentration af indvandrere og efterkommere på skolen. Der findes kun ganske lidt viden om, hvad effekten af den slags tiltag er. AKFs undersøgelse af indvandrere og efterkommeres skoleresultater i Danmark og Sverige, som de gennemførte for formandskabet, viser, at der er en positiv sammenhæng mellem elevernes resultater, og hvorvidt de modtager modersmålsundervisning. Men vi ved ikke hvorfor. Det kan skyldes en række andre forhold end modersmålsundervisningen, fx at disse elever er mere motiverede, at forældrene i højere grad har høje forventninger til dem eller at det for eksempel har en særlig effekt, at eleverne modtager fem timers ekstra undervisning om ugen. Vi kan dog konkludere, at modersmålsundervisning i hvert fald ikke er skadelig for indvandrere og efterkommeres læring. Vi kender ikke de gode løsninger. Med satspuljeaftalen for 2009 blev der afsat 7,6 mio. kr. til styrkelse af kommunernes målrettede indsats for at hæve skolepræstationerne hos elever med anden etnisk baggrund end dansk. Tosprogs Taskforcen i Ministeriet for Børn og Undervisning har ansvaret for projektet, og har bedt Skolerådets formandskab om at stå for væsentlige dele af projektet. Som en del af projektet igangsættes forsøg, der har til formål at give generaliserbar og praksisanvendelig viden til at styrke tosprogede elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Derudover har ministeriet selv initiativer, der skal styrke indsatsen over for de tosprogede. Skolerådets formandskab har i efteråret gennemført et udviklingsprojekt for udvikling af guidelines for forsøgs- og udviklingsmidler på folkeskoleområdet. Det blev igangsat, da flere af folkeskolens interessenter har peget på, at der er behov for, at der etableres en mere sikker viden om skolens praksis, der kan danne grundlag for politiske beslutninger. I disse dage modtager alle kommuner et brev, hvor kommunerne opfordres til at beskrive lovende projekter og/eller god praksis. 7. maj holdes symposium. Her vil kommunernes beskrivelser blive præsenteret af kommunerne selv. Der vil endvidere være præsentation af nogle af de seneste undersøgelser. Det skal gerne give grundlag for gode drøftelser og debat om, hvilke forsøg der skal igangsættes. På baggrund af symposiet tager formandskabet beslutning om, hvilke forsøg der skal sættes i gang i næste skoleår. Forsøgene skal give os et klart billede af de gode løsninger.