Indsatsen for et nyt liv FREMTIDSTRO: Congolesisk teenager lærer dansk i lyntempo for at kunne klare sig

19-årige Mubalama har lynhurtigt omstillet sig fra en flygtningelejr i Malawi til livet i en lejlighed i Farsø. Selv det danske sprog føler han sig nogenlunde hjemme i.

19-årige Mubalama har lynhurtigt omstillet sig fra en flygtningelejr i Malawi til livet i en lejlighed i Farsø. Selv det danske sprog føler han sig nogenlunde hjemme i.

AARS/FARSØ:Øjnene er glade, venlige og nysgerrige. Alt er stadig nyt og spændende i Danmark, og Mubalama suger til sig med imponerende fart. Den 19-årige congoleser er en otteogtredivte-del af Vesthimmerlands tildeling af flygtninge fra sidste år. Her kom han til Farsø med en del af sin familie en kold dag sidst i marts og blev hurtigt glad for sit nye hjem, hvor han bor med sin ene bror. - Jeg kan godt lide, at der er stille og roligt i Danmark. Her går alting godt. Det eneste jeg ikke bryder mig om, er vejret, siger Mubalama efter at have tænkt sig om. Pæne sko og lange ører Med pæn skjorte, nydelige bukser og blanke sko ligner han en, der tror på en god tilværelse i Danmark. Og de har han også god grund til. Hans dansk er blevet rigtig godt på de 7-8 måneder, han har haft til at lære det. Man kan høre, at han ikke er vokset op i Ullits eller Aalestrup, men det meste kan han formulere hvis han får et øjeblik til at tænke sig om. Sprogundervisning har han kun haft lidt af i sit unge liv. Men han har viljen og lysten til at lære, og den bringer ham meget langt. Derhjemme er tv¿et hjælpepædagog. Alt sluges, og er der udenlandske film på, følger han med i underteksterne så godt han kan. - Og så er han også en åben person, der ikke er bange for at tale med andre. Det betyder også meget, siger hans lærer Ib Jarlskov. Kone og mor i Malawi Det er dog ikke kun det tropiske vejr og de mange solskinstimer Mubalama savner fra Congo. - Min mor er stadig i den flygtningelejr i Malawi, som vi boede i før. Vi taler med hende, men ved ikke om vi bliver sammen igen, siger han. Det kunne ellers være dejligt. Især fordi hans bror Ziyabane, der sidder ved siden af ham i klasselokalet, snart skal giftes med en afrikansk pige i Farsø. Ikke mindre vigtig er en anden person i flygtningelejren i Malawi, hvor han boede i fire år. - Min kone Carlo er derned. Jeg blev gift for to år siden. Og vi har også en lille datter dernede. Jeg taler i telefon med Carlo hver dag siger han, og har mobiltelefonen liggende i beredskab under viskelæderet på bordet. - Hvis jeg kan, vil jeg gerne være mekaniker. Det synes jeg er spændende, siger Mubalama, der dog endnu ikke har fundet en bil han kan få lov at skrue på. Først skal han dog have godt styr på sproget. Så følger der forhåbentlig en uddannelse.