Ejendomsselskaber

Industriejere er parate til at at sælge til ordentlig pris

Skudehavnskonsortiet på udkig efter developer eller ejendomsselskab. Køberen skal have lejlighed til at præge lokalplanforslag

AALBORG:Vestre Bådehavn og Skudehavnen i Aalborg vil i løbet af få år ændre karakter fra et havneområde med industri til et havneområde med boliger, men spørgsmålet er hvor mange, der kan accepteres? Limfjords Værft A/S er allerede lukket, og Mathis Værft A/S og Boform A/S er også parate til at sælge, hvis de - underforstået kan få en pris, der er god nok - til at etablere sig andetsteds. Sammen har de dannet ejerskabet Skudehavnskonsortiet med Per Søndergaard, erfaren finansmand, tidligere direktør hos TK Development nu bestyrelsesmedlem samme sted plus flere andre steder, som rådgiver. Fra Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune er foretaget forberedende undersøgelser og i planlægningenfasen opereres nu med udarbejdelse af principiel bebyggelsesplan i samarbejde med Skudehavnskonsortiet. Lokalplan næste år Efter politisk godkendelse så offentliggørelse og fordebat i maj-juni i år følger en politisk debat hen over sommeren, og udarbejdelse af lokalplan i august-november. Med efterfølgende debat ventes lokalplan vedtaget i april næste år. Det forventes, at Skydehavnskonsortiet vil sælge arealerne til en developer eller et ejendomsselskab efter den politiske godkendelse af fordebatten i juni-august. Køberen vil således få lejlighed til at præge lokalplanforlaget, herunder designmanual, hedder det i det kommunale oplæg. Projektet, som er i sin vorden omfatter et antal lejligheder, nogle gætter på 400-500, og to boligtårne i 12 etager på opfyldt fjordareal - tilfældigvis med udsigt til Siemens-tårnene på Lindholm-siden. Smukke tårne Per Søndergaard, der udover at være rådgiver også er konsortiets talsmand, hverken vil bekræfte eller afkræfte, men siger om Siemens tårnene: - Jeg synes, der ligger smukke tårne derovre. Han fortæller, at projektet er i sin vorden, og at der endnu ikke ligge noget fast om antal boliger, heller ikke om det skal være leje- eller ejerboliger. Det bliver kommende investor, der afgør det. Et er imidlertid sikkert. De nuværende ejere ønsker at sælge, ifølge Per Søndergaard. - Alle kan da hurtigt blive enige om, at industriområdet ikke er noget kønt syn, siger han.