Industri

Industriproduktion i EU faldt i december

Der var et fald i industriproduktion i de 12 eurolande i december på 1,5 pct. i forhold til måneden før. Det viser tal fra Eurostat tirsdag. For det samlede EU var der tale om et fald i produktionen på 1,6 pct. i forhold til november. Sammenlignet med samme måned året før faldt industriproduktionen i euroområdet med 0,5 pct. og i hele EU med 0,7 pct. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald på 1,6 pct. på månedsbasis og en stigning på 0,8 pct. på årsbasis i euroområdet. . Novembertallene blev revideret. På årsbasis blev de revideret ned til en stigning på 2,8 pct. fra en stigning på 3,0 pct., mens de for hele EU blev revideret ned til en stigning på 2,1 pct. fra tidligere meddelt 2,2 pct. På månedsbasis var revisionen af novembertallet fra en stigning på 1,0 pct. til en stigning på 0,7 pct. for euroområdet, mens tallet for hele EU blev revideret ned til en stigning på 0,8 pct. mod tidligere rapporteret en stigning på 0,9 pct. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktion@rb-borsen.dk)